''Drop solarium- få spraytan''
Kun 180kr.
Dagen før din Behandling:
Inden du får din første spray tanning, er det vigtigt, at du har forberedt din hud bedst muligt. Dette er for, at farven skal trænge pænt ind på din hud, så du ikke ender med et utilfredsstillende resultat. Derfor skal du sørge for at skabe de bedst mulige vilkår for den tanning lotion, som bliver sprayet på din krop.
Din hud skal kunne tage imod farven, og derfor går det ikke, at der sidder gamle hudceller på kroppen. For at komme af med disse, skal du exfoliere din hud, dagen inden du skal sprayes. Det gør du bedst ved at bruge vores "Exuviance Bionic Scrub" eller et par exfolierings handsker, som kan købes for 20 kr. i vores klinik eller på vores webshop. Exfoliering gøres imens du tager dit daglige bad, du vasker dig som normalt. Forskellen er bare, at du skrubber huden over hele kroppen med let cirkulerende bevægelser. På områder som albuer, fødder og hænder sliber du den hårde hud væk med en fil, der er lavet til dette.
Efter du har exfolieret kroppen og fået alle de døde hudceller væk, er det vigtigt, du barberer(anbefalet fjernes med voks) dig de steder, hvor du normalt er barberet, da en helt glat hud uden hårvækst giver det pæneste spray tan resultat.
Når du er færdig med badet, frotterer du huden grundigt med håndklædet, for at få de sidste hudceller væk. Nu smører du kroppen ind i body lotion(Exuviance Hand & Body Lotion), så den bliver gennemfugtet. Det er vigtigt, at du gør dette dagen før og ikke på selve dagen, hvor behandlingen skal udføres.
På behandlings dagen:
På behandlingsdagen, tager du et bad, hvor du vasker huden ren og frotterer dig bagefter med håndklædet. Her er det vigtigt, at du ikke smører dig ind i body lotion, påfører deodorant, parfume eller makeup, da dette besværliggør tanning lotionens indtrængen og kan give pletter. Det er en god idé at have hårnåle med til at sætte håret op med, når du bliver sprayet. Det skal dog siges, at farven ingen effekt har på håret, så derfor er der ingen grund til at frygte, at dit hår bliver indfarvet. Håndflader og andre områder, hvor farven ikke skal trænge ind, skal indsmøres med vaseline, eller vaskes umiddelbart efter behandlingen.
Resultatet af én behandling varierer, da folk har forskellige hudtyper og nogle tager mere imod end andre. Man kan derfor ikke på forhånd sige præcis hvilken farve/nuance ens egen hud får, dog er det vores erfaring at næsten alle får en lækker naturlig, gylden brun kulør.
Man kan vælge imellem flere slags væsker, dette gøres af behandleren, væsken indeholder farve ( Bronzer ) som er synlig på huden med det samme. Denne farve skylles af første gang man bader. Man må derfor ikke lade sig narre af den farve man har umiddelbart efter behandlingen. Væsken indeholder stoffet DHA som er det aktive stof i alle selvbrunere. DHA er aktiv på huden umiddelbart efter behandling og op til 24 timer efter. Man vil derfor først kunne se det endelige resultat af behandlingen dagen efter.
Behandlingen foregår ved, at hele kroppen bliver sprøjtet over med tanning væske. Vælger man at beholde undertøj/bikini på bliver man ikke brun de steder. Tøjet tager ikke skade, men det vil være en fordel at vælge mørkt tøj, da den farvede væske kan smitte en smule af, under og efter behandlingen, indtil man har badet første gang. Den afsmittede farve kan dog vaskes af tøjet ved alm. vaskeprogram. Selve behandlingen tager ca. 2-5 min, hvorefter du skal stå og tørre 5-10 min.
Dagene efter Behandlingen:
Umiddelbart efter behandlingen bør man vaske håndflader og undersiden af fødderne, for at undgå spor af selvbruneren. Man kan i timen efter behandlingen med fordel bruge en vatrondel eller andet til at "rette" eller smøre lidt ud hvis der enkelte steder skulle være et spor af bruner, der ikke er mage til resten. Dette er dog sjældent nødvendigt.
Idet selvbruneren kan vaskes af de første 8 timer, anbefales bad og fysisk aktivitet ikke inden for dette tidsrum. Holdbarheden er individuel, alt afhængig af din hudtype og pigmenten i huden, men holder alt fra 5-10 dage.
I dagene efter behandlingen er det vigtigt at man smører sin hud med bodylotion hver dag, for at sikre en fortsat ensartet farve i takt med at farven langsomt aftager. Lange varme bade, barbering, og body scrub vil forkorte holdbarheden af farven.